Meeting Manager - nytænkning...
Meeting Manager er 100% efterspørgselsdrevet i alle led. Det er en platform designet til indkøb og derfor adskiller den sig fra alle andre online platforme (vi kender) på afgørende områder:
Som udgangspunkt betyder det, at du får alt til nettopriser (hvadenten det er dine egne aftalepriser eller vores rabatpriser) og at dine data om dit indkøb er fuldstændige og heldækkende. Dét giver dig det bedste udgangspunkt for eventuelle fremtidige forhandlinger med leverandørerne.
Idéen til platformen tog sit udgangspunkt i vores erfaringer fra erhvervsrejser og luftfart, hvor nettet vendte op og ned på forretningsmodeller og servicekonfigurationer. Møde-markedet ligner på mange måder erhvervsrejsebranchen for 10-15 år siden:
- Stærkt fragmenteret marked med et stort antal udbydere
- Stort set alle transaktioner sker via mail, telefon og personlig kontakt
- Markedet er uigennemsigtigt, hvilket gør det svært at sammenligne tilbud
- De personlige relationer mellem mødeplanlæggere og mødestedernes medarbejdere er stærke
Der købes møder i Danmark for over 5 mia. kroner per år og mange store og større virksomheder har volumenbaserede indkøbsaftaler. Markedet er præget af mangel på konsoliderede data - både på udbudssiden og på efterspørgselssiden og derfor er det meget få virksomheder, der har indsigt i
- Hvor stor en omkostning eksterne møder reelt repræsenterer (alle, vi kender, viste sig at bruge flere penge end antaget)
- Hvor stor en del af indkøbet, der ikke sker via indkøbsaftaler (vi ser mange, der har uudnyttede aftaler og køber møder, hvor de ikke har aftaler)
- Hvor mange besparelser de opnår - eller går glip af (vi ser ofte, at det første tilbud antages og at der ikke forhandles)
At arrangere ledelsens strategiseminar er mere komplekst end at købe en flybillet til London på nettet - ingen tvivl om det. Men når det er sagt, så er virkeligheden at 80% af alle møder er baseret på de standardiserede mødepakker (eller sammensætninger af pakker). Derfor er det nærliggende at tro på, at nogle af de mange fordele og besparelser, erhvervslivet opnåede ved at flytte indkøbet af rejser over på nettet, også kan realiseres i denne kategori, hvilket siden er bevist.
Meeting Manager er bygget for at gøre det muligt at adressere de udfordringer, kategoriansvarlige står overfor. Forudsætningen herfor er at tilvejebringe data og da data skabes hos den enkelte mødeplanlægger, måtte vi nødvendigvis bygge et system, der også understøttede mødeplanlæggernes behov - og her tage højde for at der er et reelt behov for direkte kommunikation og personlig kontakt.
Har det været fristende at vælge samme forretningsmodel som alle de andre - altså at få 10-15% provision for dit indkøb? Ja, selvfølgelig - det er jo mange gange det niveau, vores priser ligger på. Men vi ønsker langvarige partnerskaber med vores kunder og det giver ganske enkelt ikke mening for os at være afhængig af indtjening fra vores kunders leverandører.